lørdag den 30. juli 2011

Total FIASKO

Jeg fandt denne fine kagedåse i Søstrene Grene. Og den passede helt perfekt til mit "jeg går på ferie" projekt.
På min arbejdsplads tager vi kage med når vi går på ferie. Ja det bliver til en hel del kage i denne tid, men det er da en trøst for dem der skal "passe biksen".

Jeg havde jo planlagt det hele. Fundet en god opskrift, købt en masse ind, for nu skulle der laves Macarons.
Jeg kunne lige se det for mig: Den fine kagedåse foret med silkepapir og så lækre macarons i 3 forskellige varianter: Lyserøde med hindbær/mascarponecreme, lilla med blåbær/mascarponecreme og brune med chokoladecreme. Lyder det ikke bare lækkert. Det syntes jeg også.
Jeg ville lave det til et helt fantastisk blogindlæg, så derfor tog jeg billeder undervejs.


Det gik faktisk galt allerede fra starten af. De smuttede mandler var for fugtige til, at jeg kunne blende dem. Da jeg havde mast 2 portioner blendede mandler gennem en si bestemte jeg, at jeg ville droppe de lilla macarons.
Jeg fik så sprøjtet små portioner af de lyserøde og brune ud på bagepapir. Jeg lod dem stå i ca 1 time og satte dem så i ovnen ved lav temperatur. Og de fik 15 minutter, men de var stadig ikke færdige. De fik 15 minutter mere men heller ikke her var de færdige. Jeg skruede op for ovnen og gav dem 10 minutter mere. Så tog jeg dem ud, lod dem køle og ........ Ja så sad fyldet fast på bagepladen og jeg fik kun marengs skallen af.

TOTAL FIASKO...Jeg gør det aldrig mere. Ingen kage til arbejdet. Alle mine planer gik i vasken. Den eneste trøst er, at marengs skallerne smager super dejligt sammen med is.

Håber Jeres ferie kageprojekter er blevet bedre.
Hilsen Heidi

tirsdag den 19. juli 2011

Blogaward


Ihh jeg har fået en Blogaward af Jette  Tusind tak.
En blogaward er super til at lære Bloggeren lidt bedre at kende. Det er også en god måde at lære nye Blogs at kende på.

Reglerne er:
Man skal linke til den, som man har modtaget awarden af
Man skal sende awarden videre til 5 andre bloggere, der har færre end 100 faste læsere
Man skal svare på 5 spørgsmål

Så det vil jeg gøre:

1: Hvorfor begyndte jeg at blogge?
Jeg har før haft en almindelig hjemmeside hvor jeg kunne vise venner og familie billeder af mine kager. Havde lyst til at kunne skrive og forklare lidt om mine kager, så derfor startede jeg en blog. Havde fulgt med hos andre kagebloggere i et stykke tid.

2: Hvilke blogs følger du?
Jeg følger andre kagebloggere, madbloggere og kreative blogs. Har for ganske nyligt startet en smykkewebshop OhDeer og en kreativ blog med minsøster Ohdeersister , så lige nu kigger jeg rigtig meget på andre smykkeblogs også.

3: Favoritfarver?
Sort, lilla, grøn. Og lige for tiden er klare neonfarver også et hit hos mig.

4: Favoritfilm?
 "Desperat measures", fordi den har etiske dilemmaer jeg har svært ved at sige hvordan jeg ville løse.
 "P.S I love you", fordi det bare er den skønneste tudeflim.

5: Hvilke lande vil du besøge?
 Jeg vil gerne have min familie med på tur til USA og Indien, hvor jeg har været før, men denne gang skal     børnene med.

Jeg vil jo gerne sende Awarden videre til 5 andre. Disser 5 er:

1: 
 Kageleg der laver nolge helt fantastiske kager. Hun har så mange fine detaljer og laver alt fra "tøsekager"       til WOW kager. Tag et kig hvis du ikke kender hende.

2:
 Bines kager Hun er også kageblogger og laver simpelthen nogle skønne kager. Prøv bl.a. at tjekke hendes   muffins med ugler på. De er bare så skønne.

3:
 Christels-kageunivers Også en skøn kageblog med flotte farverige kager. Fyldt med inspiration. Tag et kig og bliv inspireret

4:
Kageunivers hvor Betina laver nogle helt igennem skønne kager. Tjek bl.a. hendes "Barbiekager" med de mest fantastiske fler farvede flæser.

5:
Kagedage Her blogger "Tanten" og sikke en blog. Hun har som alle de ovennævnte nogle skønne kager.   Derudover har hun også tutorials og dejlige opskrifter.

Håber I alle 5 vil lege med.
Nu vil jeg gå igang med at planlægge "Jeg-går-på-ferie-kage" til arbejdet (billeder følger en af de nærmeste dage).
Hilsen Heidi

fredag den 15. juli 2011

Hygge, hygge, hygge

Vi ferie hygger. Vi har faktisk ikke ferie i denne uge, men igår havde jeg fri og hentede derfor pigerne + to af deres veninder tidligt fra børnehaven.
De skulle selvfølgelig have kage. Derfor bagte jeg 40 mini muffins og fandt alle mine sugarpaste rester frem (hvor kommer der egentlig mange af dem)
De hyggede sig og de var rigtig kreative. Her er resultatet af en hyggelig eftermiddag.

fredag den 8. juli 2011

Paris tur/retur





De sidste 4 år år, har jeg sammen med min fantastiske søster været på storby-weekend. I år gik turen til Paris.
Selvfølgelig skulle vi shoppe og på sightseeing, men lige præcis i år havde vi flere små agendaer.
Udover at shoppe igennem, var det også en indkøbs- og inspirationstur for vores smykke webshop www.Ohdeer.dk , og vi fik masser af inspiration og fik også købt en masse som skal blive til nogle skønne smykker.
Derudover skulle jeg selvfølgelig se og ikke mindst spise kager. Ovenover er beviset. Jeg fik både spist: Chokomousse med macaroons, eclairs, tarte limon, tarte framboise og kæmpe marengs (jeg delte med min søster, som er hende man næsten ikke kan se pga kæmpemarengsen)... MUMS siger jeg bare.
Jeg var også i de vildseste køkkenudstyrs butikker. Der kunne alle kage- og madglade gå totalt amok. Ekspedienterne i hvide kitler så dog lidt skeptiske ud over min savlen, sa jeg ikke turde hive kameraet frem. Jeg kiggede mest, men købte en smule. Kender i det, man kan slet ikke bestemme sig når man står i sådan et paradis.
Det sidste billede er for at bevise, at jeg faktisk var i Paris... Det obligatorisek: "se-vi-står-foran-eiffeltårnet" billede.